Forord
Teksten til disse smukke og energifyldte Englekort er kanaliseret fra Universets Visdom.
Der er ikke knyttet nogen bestemt engel eller guide til de enkelte kort.
Teksten er kommet til mig, da jeg synes, at der manglede danske Englekort på markedet, og det at oversætte de udenlandske Englekort, gav enten ikke helt mening, eller det kunne være svært at forstå den rette sammenhæng. Så jeg kanaliserede teksterne ned til »Danske Englekort«, og udgav dem i maj 2004.
Anvendelse
Disse Englekort er anderledes udformet end de fleste andre Englekort, der er på markedet. Alle teksterne på de 34 kort har 3 faser.
1. del: Beskriver og fokuserer på det du har mest brug for at blive bevist om, eller det du skal mindes om lige nu.
2. del: Visdomsord og vejledning omkring emnet.
3. del: Den støtte der er til dig fra Englene og Himlen.
Kortene
Kortet som du trækker, er et »HER OG NU« billede af din situation/udvikling/proces/problematik, som du er i gang med lige nu.
Kortene indeholder tekst og ord som vi alle er bevist om i vores hverdag, men mange gange skal vi blot blive mindet om det lige på netop dette tidspunkt, hvor du trækker kortet.
Alle teksterne er positive i deres udformning, og du kan trække et kort, hvis du går og tumler med et problem, eller er i tvivl om hvorledes dit liv udformer sig.
Mange bruger det at trække et kort hver dag, og tager således englens visdomsord med som inspiration og støtte, til at løse de problemer og den tvivl som måtte opstå netop den dag.
God fornøjelse
Om Englene
Der findes mange Engle i denne verden, og i universet omkring os.
Englene er her for at hjælpe os, de hjælper os hver især og guider os på vejen gennem livet.
Englene er guds forlængede arm til menneskeheden. »Gud kan ikke nå os alle, derfor har han sendt Englene til os«.
Hver Engel repræsenterer en del af os selv, og de har hver deres specielle evne.
Du kan række ud efter Englene og kan spørge om alt, - vær derfor parat til at høre svarene fra Englene.
Det er ikke altid, vi er parate til at høre sandheden. Nogle gange forstår vi ikke lige budskabet på netop dette tidspunkt, men efter en periode med reflektering, kommer visdommen og forståelsen omkring budskabet.
At høre og forstå svarene/budskaberne fra Englene, kan nogle gange kræve en del arbejde fra din side, men er du opmærksom og nærværende og følger med denne specielle energi, vil du forstå visdommen.
Andre gange skal du blot tage imod den healing, kærlighed, ømhed, livskraft, bekræftelse og viden der ligger i Englenes svar/budskaber på netop dette specielle tidspunkt
God proces
Hvem er jeg
Jeg hedder Janne Liljesti, er nu 46 år, og har arbejdet indenfor forsikringsbranchen i mange år.
Jeg har det meste af mit liv beskæftiget mig med den åndelige verden. Allerede i de tidlige barndomsår gør jeg brug af den sjette sans, også kaldet intuitionen.
Jeg fornemmer ting, følelser og situationer hos andre mennesker til trods for, at jeg ikke kender vedkommende. Sådan har jeg levet i mange år, har haft meget stor glæde af denne sjette sans.
En dag traf jeg en beslutning om, at gøre det til en del af min levevej, og jeg begyndte på uddannelsen som Clairvoyant rådgiver i sommeren 2002 og var færdig i juni 2003.
I efteråret 2003 fik jeg inspirationen til disse Englekort, og i løbet af 14 dage fik jeg kanaliseret teksterne til disse kort.
Jeg fik min veninde Freja Juul Jensen til at male dekorationen til kortene.
Maleriet viser vejen ind i livets lange labyrint. Når man kigger på dette billede drages man ind i sit sinds indre dyb, og får derved inspiration til at danne det spørgsmål, man har brug for at få svar på lige nu. Man kan spørge om alt og få svar på alt
HELD OG LYKKE